Udvalgte afsnit fra "Med andre ord"

Indhold

• Indholdsfortegnelse
• Virksomhedens sprogpolitik
• Kommunikationsprocessen
• Den strukturerede tekst
• Grundlæggende grammatik
• Tegnsætning
• Det korrekte sprog
• Det aktive sprog
• Det personlige sprog
• Det flydende sprog
• Det eksplicitte sprog
• Det brugervenlige it-sprog
• Det sanselige sprog
• Litteraturliste
• Stikordsregister

Kommunikationsprocessen

Den gode kommunikation er kendetegnet ved at være vellykket. Sådan at afsender og modtager får samme opfattelse af det, der bliver kommunikeret. At den, man taler, skriver eller mailer til forstår, hvad man mener

Der er således ikke tale om, at der er én og kun én rigtig måde at kommunikere på. Afsenderen skal gøre sig klart, hvem han henvender sig til og derefter vælge den kommunikationsform, han mener, der vil være mest hensigtsmæssig.

Der er mange aspekter, man skal overveje, før man henvender sig til en anden person eller personkreds. Hvilke forudsætninger har den pågældende for at forstå mit budskab? Hvilken interesse vil modtageren have for at være en aktiv modtager? Hvilke omstændigheder kan sløre budskabet og dermed ødelægge kommunikationen?

De fleste mennesker kan relativt nemt udtrykke sig godt og flydende på skrift. Ved hjælp af enkle teknikker kan man øge bevidstheden om, hvordan man tilpasser sit sprog til modtageren og dennes situation. Det vigtigste er, at man tænker over, hvilken effekt de forskellige udtryksformer har. At man vælger sit sprog.

• Hvis man ønsker at give sin modtager en information, kan det ikke nytte noget, at man formulerer sig uforståeligt.
• Hvis man ønsker at være serviceminded, er det en dårlig ide at formulere sig i et autoritært og utilnærmeligt sprog.

Hvis man ønsker at være venlig og imødekommende, skal man ikke formulere sig i et koldt og upersonligt sprog.

Den strukturerede tekst

Når man skal skrive, er det vigtigt, man strukturerer sin tekst. De fleste mennesker begynder blot at skrive oppe i venstre hjørne, og så går det ellers derudad. I stedet for først at skaffe sig overblik over det, man vil skrive. Behovet for overblik stiger selvfølgelig i takt med tekstens længde, men også en kort tekst skal have en god struktur. Det, man skal spørge sig selv om, er:

• Hvad skal der stå i min tekst?
• Hvordan skal det stå?

En disposition er et godt redskab at bruge, når man skal strukturere en tekst. Det er en foreløbig indholdsfortegnelse, hvor man kan systematisere det stof, man vil formidle. Metoden er god, både til skriftlige og mundtlige oplæg.

Igen skal man tænke på sin modtager. Hvad vil han helst læse først, hvad har han behov for at læse først. Hvilken sammenhæng er der imellem det, man vil skrive eller sige.

Med en disposition får man overblik over hele teksten, og man bliver i stand til at systematisere det, man vil skrive eller sige.

Billedligt ligner en disposition en reol. Alle ved, hvordan man kan ordne sine ting ved at lægge dem ind på hylder. Det er faktisk det samme, man gør, når man disponerer en tekst. Først vælger man nogle hovedpunkter/overskrifter. Så skriver man sine underemner og løsrevne ord ind, hvor de hører til.

Mens man arbejder med sin disposition, kan man flytte rundt på de enkelte elementer. Til sidst har man via dispositionen struktureret sin tekst, så hvert ord står, hvor det skal, og man har undgået gentagelser.

Inden man laver sin disposition, kan man eventuelt foretage en brainstorm Det vil sige, at man skriver alle idéer, ord og informationer ned, hulter til bulter. Det er så dette materiale, man systematiserer i sin disposition.

Det kan synes meget besværligt at arbejde sin tekst igennem på forhånd, men gevinsten er stor. Man får en veldisponeret tekst, som modtageren vil have lettere ved at forstå og få glæde af.

Fordelen ved at dele formidlingsprocessen op er desuden, at man får bedre mulighed for at koncentrere sig om hver enkelt del. Det er svært at gøre det hele på en gang. Man skal tænke og få idéer, systematisere sin tekst, skrive i et godt sprog eller kommunikere optimalt med nogle tilhørere.

Komma

Mange mennesker har ikke nogen sikker fornemmelse for, hvornår der skal være komma, og hvornår der ikke skal. I dansk retskrivning gælder nu (2004) et regelsæt med indbygget valgmulighed før ledsætninger. Grundlaget for regelsættet er det traditionelle grammatiske komma. Det er det system, der bygger på, at man skal sætte komma, hver gang der er to sæt udsagnsled og grundled. Der er så tilføjet den valgmulighed, at man kan vælge ikke at sætte komma foran ledsætninger. I begge variationer ligger der grammatiske regler til grund for, hvornår man skal sætte komma, og hvornår man ikke skal.

Den valgmulighed, man har fået, gælder for hele teksten, man kan således ikke skifte fra sætning til sætning. Jeg har i denne bog valgt at sætte komma foran ledsætninger.

Ud over de kommaer, der er knyttet til sætningens led, skal man også sætte komma i andre tilfælde, f.eks. ved opremsning. Jeg vil i de følgende afsnit gennemgå de væsentligste kommaregler, ligesom jeg vil vise eksempler på de almindeligste kommafejl. Har man lyst til og behov for yderligere information om tegnsætning, kan man bl.a. finde den i ”Retskrivningsordbogen” og i ”Nudansk Ordbog”. Her skal man dog være opmærksom på, at reglerne ikke er helt ajourført med hensyn til valgmuligheder. Det er de til gengæld på Dansk Sprognævns hjemmeside www.dsn.dk.

Det aktive sprog

Det aktive sprog fremstår ved, at man bruger udsagnsord i aktiv form Eksempelvis:

"Vi kan herefter meddele, at vi imødekommer Deres klage, og at vi frafalder kravet om et skattekontrollovstillæg"

Sætningen stammer fra en skatteafgørelse, og den var oprindeligt formuleret sådan:

"Regionen skal herefter meddele, at Deres klage imødekommes, og at skattekontrollovstillægget frafaldes.”

Her er udsagnsordene brugt i passiv form også kaldet lideform. Når man bruger passiv form, har man ikke brug for at angive grundleddet til udsagnsleddet. Det passive sprog hænger derfor sammen med det upersonlige sprog. Mens det aktive sprog hører sammen med det personlige sprog.